Skrillingegaard har både naturen og havet som nabo. Her kan man på nærmeste hold følge årets gang og nyde de naturgrønne omgivelser med højt til himlen. Med nem adgang til Gamborg Fjord ligger havet lige for fødderne med alle de muligheder, der følger med fra leg i vandkanten en stille og rolig sommerdag til kajak eller sejlsport på vandet hele året rundt. Skrillingegaard er også omgivet af skove og parker, der giver mulighed for både mountainbike-og slentreture, vilde aktiviteter samt plads til eftertænksomhed.
I NÆRHEDEN AF PASNING, SKOLE OG ET VÆLD AF TILBUD i BØRNEHØJDE
Børn, pasning & skole
Skrillingegaard ligger centralt i Middelfart. Også hvis du er en børnefamilie. Inden for en radius af 3 km har du både pasningsmuligheder og skoler lige indenfor rækkevidde. Det betyder noget – også på den lange bane – med kammerater og masser af fritidsaktiviteter lige i nærheden. Middelfart Kommune tilbyder trygge rammer for børn og unge med pasningsgaranti og gode skoler og masser af tilbud i børnehøjde.
Tæt på kultur og et pulserende byliv
By & kultur
En kop kaffe i hyggelige omgivelser. Nyt tøj til børnene. Eller en god middag med vennerne. Fra Skrillingegaard behøver man ikke at bevæge sig langt for at støde på både shoppingmuligheder, caféer og restauranter. Middelfart er en aktiv handelsby med gågade, landskendte kæder og et bredt udvalg af specialbutikker, hvor man kan få noget for enhver smag.
Middelfart er også kendt for at have stort fokus på kulturen, hvor KulturØen, Rådhuset og Nytorv fungerer som et centrum for kultur og aktivitet i hele kommunen. Middelfart byder på et rigt kulturliv for hele familien, hvor kulturudbuddet bl.a. indeholder Danmark største endagsfestival, Rock Under Broen, samt et af Europas største keramik museer, CLAY.
ET GODT UDGANGSPUNKT FOR MASSER AF SPORT OG EN AKTIV FRITID
Fritid, action & sport
Hvad enten man vil dyrke en gammel passion eller få en ny hobby, er der rig mulighed for at udfolde sig i området omkring Skrillingegaard. Her kan man dyrke de klassiske indendørs discipliner som håndbold, gymnastik og badminton, eller få øjnene op for udendørs discipliner med cykelruter, ridestier og mountainbiketrails. For børn og unge, er der også billedskole, musikskole og ungdomshus. Her er der koncerter, møder, øvelokaler og værksteder.
Hvert år finder Danmarks flotteste halvmaraton, Lillebælt Halvmaraton sted i Middelfart, hvor flere tusinde mennesker løber over broen med start og mål i byen ved vandet. Er man også til havdyp, er der kun få minutters gang fra Skrillingegaard til fjorden med offentlig strand og gode badeforhold, samt masser af aktiviteter på vandet fra kajak til sejlsport.
Middelfarts nye attraktive bydel
Byggegrunde tæt på havet, byen, golfklub og marina